Kan man vaske en brudekjole?


Efter mit bryllup, er min brudekjole blevet beskidt, så jeg vil sende den til rens, men fandt ud af, at det er meget dyrt og derfor tænker jeg på selv at vaske den.

Kan man selv vaske sin brudekjole? Eftersom alle brudekjoler er forskellige, så er det vigtigt at tjekke vaskeanvisningen på kjolen for at finde ud af om den kan tåle vask eller skal sendes til rens. De fleste kjoler lavet af syntetiske materialer kan ofte maskinvaskes på et skånsom program.

Hvis du beslutter dig for at vaske din brudekjole, så skal du vælge ”silkeprogram” eller andet skånsomt program på vaskemaskinen, det anbefales at du IKKE tørretumbler den bagefter, det er meget bedre at hænge den op til tørre, f.eks. på badeværelset.

Min vaskemaskine er ikke stor nok, hvad gør jeg så?

Det er faktisk de færreste vaskemaskiner i hjemmet som er store nok til at vaske en brudekjole, så enten kan du tage på møntvaskeri eller hvis du har et badekar, så kan du vaske den i varmt vand der. Men igen det er ikke noget lille projekt at vaske sin egen brudekjole, du skal være helt sikker på at alt sæbe er fjernet, så det ikke giver skjolder og misfarvninger.

Hvordan tørrer jeg min brudekjole?

Du skal ikke benytte tørretumbler efter du har vaske den. Du kan bruge en hårtørrer til at begynde med inden du hænger den op, så du undgår pletter på stoffet, som nemt kan opstå hvis vandet får lovet til at dryppe af den våde brudekjole.

Er det sikkert at vaske sin brudekjole?

Der er mange faldgrupper, når du vil vaske din brudekjole. Dels fordi kjolen kan være sammensat af forskellige stoftyper, hvor nogle kan tåle maskinvask og andre bliver ødelagt. Derudover er det ikke sikkert at alle pletter forsvinder ved maskinvask, og ikke altid går det som man forventer. Kjolen kan krympe, miste gløden i stoffet eller fået misfarvninger. Det kan også være at sytråden som er brugt, bliver misfarvet i forhold til resten af kjolen.

Hvad koster det at få renset sin brudekjole?

Det er forskelligt hvad det koster at få renset sin brudekjole afhængigt af hvor du bor i landet og hvilket type brudekjole du har. Men udgangspunkt vil det koster mellem 600 til 1.000 kr. at få renset din brudekjole. Men det er klart er det en meget speciel kjole med masser af små sten og perler, så koster det nok mere. Det er altid en god idé at sende et foto og beskrivelse til renseriet for at få en pris. Det kan også være at den butik du har købt kjolen i, benytter et renseri så det kan også være en mulighed at spørge der.

Er det sikkert at få renset sin brudekjole?

Hvis du har en kjole med masser af perler og sten, så er det en god idé at spørge renseriet omkring garanti, fordi de fleste dækker ikke hvis de falder af. Det kan også være at renseriet kun vil gøre det under dit eget ansvar, så er det vigtigt at du får fortalt hvis risikoer der er. Det kan faktisk også være at kjolen ikke bliver helt ren under rens, fordi renseriet taget hensyn til stoffets fibre, og dermed kan kjolen måske ikke blive helt ren – igen det er noget du skal aftale nærmere med renseriet.

Kan jeg stryge min brudekjole?

Hvis din brudekjole har hængt i et skab og blevet lidt krøllet, så kan du faktisk nemt lige stryge den eller dampe den. Men igen tjek lige om din kjole er lavet af silke, satin, polyester, bomuld eller noget helt andet, fordi der forskel på hvor meget varme det kan tåle. Du kan også vælge at benytte et renseri til at få din kjole dampet, så det er helt fin og glat, husk bare at visse renserier benytter noget kemisk væske som kan lugte en smule bagefter, så er det vigtigt at kjolen hænger til ”udluftning” bagefter. Du kan også købe en tøjdamper, som du også kan benytte til dine andre kjoler.